Lystrup Vikings Floorball Club vil rigtig gerne tilbyde flere at gå til floorball og har derfor startet juniorfloorball, hvor alle kan være med.
Juniorfloorball er for drenge/piger 10 - 15 år år og deres familie, og hvor børnene kan få en tryg start med holdsport. Holdet har fokus på sport, motorik og fællesskab.
Holdet er yderst velegnet til familier, hvor I selv vil styre tempoet, men der vil også være en instruktør, som hjælper med øvelser og sjove lege.
Vi deler hallen op i baner og spiller efter de forskellige fremmødtes alder og niveau.
I skal bare sørge for indendørssko og en drikkedunk. Så sørger vi for stave og andet udstyr
Juniorfloorball koster 250 kr for en halvsæson i 2023